top of page
Om
Sejler Med Kvinder
Sejler Med Kvinder er en lille sejlerskole og rejsebureau, der arrangerer sejlerkurser og sejlerferie i Danmark og udlandet.
Sejler Med Kvinder ejes af mig, kvinde, skipper, bådejer, instruktør og underviser i teoretisk og praktisk sejlads, Susan Sørensen.
Jeg kan lære dig at sejle, og jeg kan give dig glæden og oplevelsen af at kunne noget helt særligt.
Formålet med Sejler Med Kvinder er at motivere kvinder til at sejle - ikke bare til at tage med ud at sejle, men til at tage roret i egen hånd, tage skipperrollen på sig og mærke glæden og friheden - også selv om du er ny sejler og har meget lidt eller ingen erfaring.
Siden 2021 har jeg arrangeret kurser i praktisk duelighed i Danmark, praktisk sejlads i Grækenland, Caribien, Thailand, Fransk Polynesien og Seychellerne. Jeg sejler med de skønneste kvinder, hvor nogle er erfarne sejlere, andre har få års erfaring, og de fleste kommer med lidt eller ingen erfaring. Sejler Med Kvinder er for alle, der vil udleve en drøm om at komme på vandet og opleve, lære og være sammen med andre i et helt unikt fællesskab. Der hersker søstersolidaritet ombord, hvor vi passer godt på hinanden, hepper på hinanden og hygger os sammen. Og hvis du også har lyst til en aktiv og helt særlig ferieform, skal du være så hjertelig velkommen ombord.
bottom of page


