
Sejlads ved Lefkas
og den ioniske bugt
Sol, turkisblåt hav og græsk kultur
Det bliver magisk, når vi anduver de gamle græske havne
eller kaster anker i en blå ankerbugt.
Hop med ombord i en uge sammen med andre kvinder og en kvindelig skipper!
_jfif.jpg)
Her får du en unik sejleroplevelse i det græske øhav og
undervisning i praktisk sejlads på netop dit niveau.
Togt i 2026
Pris
Kr. 12.800, -
Betales i 3 rater:
Rate 1 på 3.000, - kr. betales senest 14 dage efter tilmelding.
Togt i 2026
Sejladsområde
Grækenland
Den ioniske bugt:
Lefkas, Meganisi, Ithaka, Kefalonia, Zakynthos
Togtet er for både nye og øvede sejlerinder, der har lyst til og mod på en helt særlig oplevelse - og som vil elske en uge med sol, sejlads og et givende og lærende fællesskab med andre kvinder.

Vi bliver 8 kvinder og en kvindelig skipper ombord på en 48 fod moderne lystbåd med op til 5 kahytter. Her bor vi ombord på båden, og alle indgår som en del af besætningen med skipper som instruktør.
Sejlads- og rejseplan
Vi sejler fra Lefkas og ud i den ioniske bugt mellem øerne Meganisi, Ithaka, Kefalonia og Zakynthos.
Fredag:
Vi flyver om eftermiddagen fra Billund, Aarhus eller Kastrup direkte til Preveza. Ved tilmelding får du tilsendt flytider og anbefalinger til booking.
Når vi ankommer til Lefkas Marina indkvarteres vi den første nat på hotel.
Lørdag:
Kl. 8.30-9.30: Morgenmad.
Kl. 10.00 - 12.00: Sikkerhedsprocedurer og klargøring.
Du og den øvrige besætning nyder eftermiddagen i Lefkas, mens skipper tjekker ind på båden og gør den søklar.
Vi indkvarteres på båden om eftermiddagen, og vi forventer at kunne sejle ud omkring kl 17.00.
Turen går til en dejlig ankerbugt ved Meganisi, hvor vi øver os i at lægge anker, bader og snorkler.
Vi er på skift i kabysvagt to og to sammen. Kabysholdet laver morgenmad og aftensmad til den øvrige besætning. Under morgenmaden smøger vi selv madpakker, som vi spiser under sejladsen.
Kabysholdet står klar med aftensmad, når ankeret ligger godt og de har fået en velfortjent dukkert.
Søndag:
Morgenmad og sejladsplanlægning kl. 7-8.
Derefter tager vi ankeret og sætter kurs mod Ithaki. Vi har fokus på sejlføring, sejltrim og øver os i at læse vejret på vandet. Vi finder endnu en fantastisk bugt, bader og nyder det klare vand.
Kabysholdet står klar med aftensmad, når ankeret ligger godt og de har fået en velfortjent dukkert.
Mandag:
Vi tager ankeret tidligt og sejler solen i møde. Det bliver en længere sejlads, hvor dagens mål er Zakynthos - det græske svar på Caribien - hvor bugterne er utrolig smukke og havskildpadderne holder til.
Vi øver fortsat sejlføring og bådhåndtering og bliver efterhånden bedre og bedre til at kommunikere som en besætning.
Kabysholdet står klar med aftensmad, når ankeret ligger godt og alle har fået en velfortjent dukkert.

Tirsdag:
Vi bliver omkring Zakynthos og smider ankeret i endnu en af de smukke bugter.
Ankertillægninger er ofte med landliner eller støtteanker, så nogle af os arbejder på ankerspillet, en skipperinde står ved roret, nogle er i gummibåden med landliner og andre står klar til at modtage tovet og fiksere båden. Det er en fornøjelse, når vi arbejder som et team, og vi ender med at ligge trygt og godt i en smuk bugt.
Vi lukker kabyssen og går på Taverna
Onsdag:
Morgenmad og sejladsplanlægning kl. 7-8
Kursen sættes mod Kefalonia - et godt stræk mod nord og forhåbentlig med god vind, så vi virkelig kan mærke båden og håndtere sejl.
Kabysholdet står klar med aftensmad, når ankeret ligger godt og alle har fået en velfortjent dukkert.
Torsdag:
Vi tager atter ankeret før solopgang og nyder morgenkaffen imens. Vi holder en pause og smider ankeret sidst på formiddagen. Over middag sætter vi atter kursen mod nord og lægger ankeret for natten i en lævendt bugt nær Lefkas.
Kabysholdet står klar med aftensmad, når ankeret ligger godt og alle har fået en velfortjent dukkert.
Fredag:
Morgenmad og sejladsplanlægning kl. 7-8
Vi nyder morgenen og tager os god tid til en sidste badetur i det klare vand, inden vi sidst på formiddagen skal retur mod Lefkas Marina og runde turen af.
Smørselv sandwich inden afmønstring.
Ca. kl. 18.30 afmønstring og afgang mod lufthavnen. Vi flyver mod Billund, Aarhus eller Kastrup med ankomst omkring midnat.
Bemærk: En sejler laver en plan A, men har altid en plan B og C - primært pga. vejret. Derfor kan der meget let komme ændringer til programmet. Det har hidtil aldrig betydet noget for oplevelsen, hvilken vej vi sejler mellem øerne. Derimod har vi altid haft en unik, storslået og fantastiske oplevelse i den ioniske bugt.
Pris og tilmelding
12.800, - kr.
Betales i 3 rater.
Rate 1: 3.000,- kr.
(betales senest 14 dage efter tilmelding)
Prisen for en uges sejlads ved Lefkas er inklusiv:
-
undervisning i praktisk sejlads i min. 25 timer (Undervisningen i praktisk sejlads tilrettelægges ud fra dit niveau, så uanset om du er ny eller erfaren sejler, bliver der masser af mulighed for at øve sig i at sætte sejl, navigere og manøvrere samt øve sig i rollen som skipper og gast).
-
indkvartering på båden
-
en overnatning i delt dobbeltværelse med enkeltsenge fra fredag til lørdag på hotel i Lefkas inkl. morgenmad
-
fuld forplejning ombord på båden
-
håndklæde og sengelinned på båden
-
crew-shirt med dit navn
-
rejseservice - bl.a. hjælp til booking af flybillet, svar på dine spørgsmål, online besætningsmøde forud for rejsen mm.
Dertil skal du selv betale for:
-
flybillet, du booker selv tur/retur. (Når du tilmelder dig, får du en anbefalet afgang, der passer med programmet. (På sejladsen ved Lefkas flyver vi fra Billund, Aarhus eller Kastrup til Preveza. Priserne varierer fra ca. 2.200,- kr. afhængig af bookingtidspunkt og afgang)
-
transport t/r lufthavn
-
middag på taverna
-
evt. dykkertur eller andre selvvalgte aktiviteter
-
evt. leje af redningsvest
Har du lyst til at komme med på Sejlads ved Lefkas, så tilmeld dig ved at udfylde formularen herunder.
Jeg glæder mig til at byde dig velkommen ombord.
Din skipper og instruktør
Susan Sørensen

Jeg hedder Susan Sørensen, og jeg har sejlet hele livet. Faktisk er jeg født på dækket af en ombygget fiskekutter, som min far satte sejl på. Han insisterede på at slæbe min højgravide mor med på vandet på terminsdagen. Så en varm julidag i 1972, mens min mor sad på dækket og nød solen og havde et øje på min halvanden år gammel bror, der legede i en sandkasse, der om sommeren var fyldt med vand, kom jeg til verden på dækket af den sejlende kutter med skipper-far som fødselshjælper. Siden har jeg sejlet både tursejlads og kapsejlads i mange forskellige bådtyper, og i de senere år er jeg blevet bidt af at være sejlerinstruktør og underviser i teoretisk duelighed. Jeg er i øvrigt også uddannet lærer og har undervist unge og voksne i rigtig mange år. Jeg elsker at sejle! Og jeg elsker at dele ud af min viden og glæden ved at sejle. Derfor arrangerer jeg sommertogter og kurser, så du bliver klædt på og får mod til at taget roret i egen hånd og sejle ud - måske i din egen båd. Min ambition er at se flere duelige kvinder sætte sejl, stå ved roret og tage skipperrollen på sig. Det giver mig den ultimative følelse af frihed at slippe fortøjningerne og mestre at stævne ud og komme sikkert frem til en ny og spændende destination. Den glæde vil jeg gerne give dig mulighed for at opleve.
Båden vi sejler i
_jfif.jpg)
Vi skal sejle i en moderne lystyacht på ca 50 fod med op til fem dobbeltkahytter og toiletter. Der er klædeskabe til vores tøj og god plads i salonen. I kabyssen er der køleskab, komfur og ovn og alt, hvad vi skal bruge af udstyr og cockpittet rummer god plads til alle. Båden har også en bimini, en gummibåd og en dejlig badeplatform agter, så det er nemt at komme i vandet, når vi bader. Langt de fleste tilmelder sig alene og vi er derfor oftest alle nye ansigter for hinanden, når vi påmønstrer, men vi kommer meget hurtigt til at lære hinanden godt at kende. Dels gennem de fælles opgaver, vi har ombord, og dels fordi du deler kahyt med en af de øvrige besætningsmedlemmer. Vi har hver en kabysvagt, en rengøringsvagt og selvfølgelig opgaver, når vi sejler båden. Du får på den måde et godt indblik i livet ombord på en båd og vil opleve et unikt fællesskab, som giver os nogle enestående oplevelser. Billederne ovenover giver dig et indtryk af den båd, vi sædvenligvis sejler i.



