
Sejlads i Seychellerne
Hvis paradis på jord findes, så er det på Seychellerne. Her sætter vi sejl mellem nogle af verdens smukkeste øer i et roligt og turkisblåt farvand. Naturen i Seychellerne er helt eksklusivt frodigt og dyrerigt. Vi skal opleve regnskov, kæmpe landskildpadder, dykke med havskildpadder og se fugle i alle farver.
_edited.jpg)
Vi sejler mellem øerne Mahé, Praslin, La Dique og Curieuse, og hvis vejret tillader det, tager vi et længere dagsstræk til Bird Island.
På Mahé Island skal vi bl.a. besøge naturreservatet St. Anne National Park. Vi kaster anker ved Praslin i nogle af verdens smukkeste ankerbugter, hvor vi skal snorkle med havskildpadder. Vi skal selvfølgelig også besøge landskildpaddefarmen på Curieuse Island, og på La Dique lægger vi til i den lille havn og lejer cykler. Den lille ø, Bird Island, har et rigt fugleliv i alverdens farver, og på en længere dagstur andurver vi den lille ø. Seychellerne er en naturperle, og der venter os her helt fantastiske oplevelser.
Sejlads i
Seychellerne 2026
Lørdag - lørdag:
Den 14. - 28. marts 2026
2 pladser tilbage
Pris
Kr. 28.500, -
Betales i 3 rater:
Rate 1 på 10.000, - kr.
betales senest 14 dage efter tilmelding.
Sejladsområde
Seychellerne
Mahé, Praslin, La Dique, Curieuse og Bird Island
Du er med ombord i fra lørdag den 14. marts til lørdag den 28. marts 2026. (Vi flyver til Mahé fredag den 13. marts og lander i Kastrup/Billund søndag den 29. marts).

Sejladsen i Seychellerne er primært en sejlerferie og som altid ombord hos Sejler Med Kvinder, får du alle muligheder for at lære en masse om at sejle og blive endnu dygtigere. Alle får opgaver og indgår som en del af besætningen, og har du mod på at lægge en katamaran op til en ankerbøje, så er roret dit. Turen er også helt perfekt til dig, der er ny sejler og gerne vil prøve kræfter med sejladsen og kombinere det med en skøn ferie i et fantastisk fællesskab ombord.
Sejladsplan til
Seychellerne

Seychellerne er en naturperle, og der venter os her helt fantastiske oplevelser i det indiske ocean syd for ækvator.
Vi flyver til Mahé og påmønstrer katamaranen på Eden Island. Vi ligger ud med en kort tur til naturreservatet St. Anne, hvor vi skal snorkle på et farverigt koralrev.
Herefter sejler vi mod Praslin og kaster ankeret i Anse Lasio bugten. Har du ikke allerede set havskildpadder, kommer du helt sikkert til det her. Vi skal nyde en af de smukkeste kridhvide sandstrande og udforske lidt af øen på en kortere vandretur.
På Curieuse kaster vi atter anker, og vi skal besøge en af Seychellernes landskildpaddefarme. Øen har et rigt fugle- og planteliv, og der er masser af muligheder for at komme på eventyr og evt. en guidet tur på den lille frodige ø.
La Dique er absolut en af ørigets perler. Vi ligger til i den lille havneby, La Passe, og lejer cykler for at komme godt rundt på øen. En vantretur til bjergtoppen er selvfølgelig et must, så vi får den smukke udsigt over trætoppene. Strandene rundt om La Digue er breathtaken, og derfor skal vi blandt andet kaste anker ved Coco Beach og endnu engang snorkle i det glasklare vand. Og har du lyst til at dykke med flaske, laver vi en aftale med et dykkercenter.
Den lille ø, Bird Island, har også et rigt fugleliv i alverdens farver, og på en længere dagstur andurver vi fugleøen. Her er vi kommet langt væk fra den øvrige turisme, og vi får en enestående mulighed for at opleve uberørt natur og fantastiske strande. På øen går nogle af verdens ældste landskildpadder frit rundt, som vi let kan komme helt tæt på.
Hvordan den præcise sejladsplan kommer til at se ud, afhænger som altid af vindforholdene, men herover har vi lagt en plan A, som uden at forringe oplevelsen muligvis bliver til en plan B. Vi forventer at sejle ca. 170 sømil i løbet af vores ophold på båden.
Vær opmærksom på at programmet er med forbehold for ændringer. Klimatiske forhold kan også medføre ændringer i programmet.
Vejret i marts måned på Seychellerne er en periode med primært lette nordvestlige vinde og roligt vand. Nedbørsmængden er under gennemsnittet (>150 mm) og luft- og vandtemperaturen er 28 grader.
Pris og tilmelding til
Sejlads i Seychellerne 2026
Pris: 28.500,- kr
Betales i 3 rater
(Rate 1: 10.000,- kr. 14 dage efter tilmelding)
Prisen for 14 dages sejlerferie i Seychellerne er inklusiv
-
ophold på båden
-
undervisning på båden i praktisk sejlads med instruktør
-
sengelinned og håndklæde på båden
-
Crew-shirt med dit navn
-
rejseservice - bl.a. hjælp til booking af flybillet, svar på dine spørgsmål, online besætningsmøde forud for rejsen mm.
-
tilbud om snorkelkursus (for begyndere) forud for rejsen, så er du er godt klædt på til at få unikke oplevelser under overfladen
Prisen er eksklusiv
-
kabyspenge, som går til fuld forplejning ombord på båden, diesel, havnepenge og afgifter til naturreservater, ialt ca. 3500.- kr.
-
flybillet tur/retur til Victoria, Mahé Island, fra 6.800,- kr. (prisændringer kan forekomme)
-
transport til/fra marinaen ca. 200,- kr.
-
selvvalgte aktiviteter fx. guidet tur, flaskedyk el.lign.
Har du lyst til at komme med til Seychellerne, så udfyld formularen herunder, og du vil få tilsendt et velkomstbrev med flere oplysninger om turen.
Du vil også blive inviteret til et online besætningsmøde, hvor jeg fortæller mere om turen og svarer på dine spørgsmål.
Jeg glæder mig til at få dig med ombord!
Vi sejler i en
katamaran i Seychellerne




Vi bliver 8 kvinder og en instruktør ombord. Vi skal sejle i en katamaran med fire dobbeltkahytter og toiletter. Der er klædeskabe til vores tøj og god plads i salonen. I kabyssen er der køleskab, komfur og ovn og alt, hvad vi skal bruge af udstyr og cockpittet rummer god plads til alle. Der er også en gummibåd ombord, som vi primært bruger til landgang og en dejlig agterplatform, så det er nemt at komme i vandet, når vi bader.
Vi er oftest alle nye ansigter for hinanden, når vi påmønstrer, men vi kommer meget hurtigt til at lære hinanden godt at kende. Dels gennem de fælles opgaver vi har ombord og dels fordi du deler kahyt med en af de øvrige besætningsmedlemmer.
Vi har hver en kabysvagt, en rengøringsvagt og selvfølgelig opgaver, når vi sejler båden. Du får på den måde et godt indblik i livet ombord på en båd og vil opleve et unikt fællesskab, som giver os nogle enestående oplevelser.
Billederne ovenover giver dig et indtryk af den båd, vi sædvenligvis sejler i.
Din skipper og instruktør ombord
Susan Sørensen
_jfif.jpg)
Jeg hedder Susan Sørensen, og jeg har sejlet hele livet. Faktisk er jeg født på dækket af en ombygget fiskekutter, som min far satte sejl på. Han insisterede på at slæbe min højgravide mor med på vandet på terminsdagen. Så en varm julidag i 1972, mens min mor sad på dækket og nød solen og havde et øje på min halvanden år gammel bror, der legede i en sandkasse, der om sommeren var fyldt med vand, kom jeg til verden på dækket af den sejlende kutter med skipper-far som fødselshjælper. Siden har jeg sejlet både tursejlads og kapsejlads i mange forskellige bådtyper, og i de senere år er jeg blevet bidt af at være sejlerinstruktør og underviser i teoretisk duelighed. Jeg er i øvrigt også uddannet lærer og har undervist unge og voksne i rigtig mange år. Jeg elsker at sejle! Og jeg elsker at dele ud af min viden og glæden ved at sejle. Derfor arrangerer jeg sommertogter og kurser, så du bliver klædt på og får mod til at taget roret i egen hånd og sejle ud - måske i din egen båd. Min ambition er at se flere duelige kvinder sætte sejl, stå ved roret og tage skipperrollen på sig. Det giver mig den ultimative følelse af frihed at slippe fortøjningerne og mestre at stævne ud og komme sikkert frem til en ny og spændende destination. Den glæde vil jeg gerne give dig mulighed for at opleve.