
Sejlads & Vandring
i det græske øhav
En helt unik oplevelse venter forude i det græske øhav.
Kan du lide at sejle og vandre?
_jfif.jpg)
Her er en eksklusiv mulighed til dig, der vil elske en aktiv ferie i den smukke saroniske bugt.
Du får:
-
4 fantastiske vandredage på magiske Hydra
-
4 dage ombord på en stor, moderne lystbåd
Sejlads & Vandring
i 2026
Pris
Kr. 13.800, -
Betales i 3 rater:
Rate 1 på 3.000, - kr. betales senest 14 dage efter tilmelding.
Sejladsområde
Grækenland:
Den ioniske bugt:
Athen - Aegina - Poros - Hydra
Sejlads & Vandring er oplagt til dig som ny sejler og som måske aldrig har været på en sejlbåd før. Her får du et godt indblik i sejlerlivet og bliver lært op fra bunden.
Er du mere erfaren sejler, får du en særlig mulighed for at tage del i skipperrollen og prøve kræfter med at sejle en stor moderne lystyacht i det græske øhav.
Uanset om du har sejladserfaring eller ej, indgår alle som en vigtig del af besætningen med din skipper som instruktør.
_jfif.jpg)
Vi bor på magiske Hydra de første fire overnatninger, hvor du sammen med besætningen bliver indkvarteret på et hyggeligt græsk guesthouse og vandrer i Hydras fantastiske natur. Herefter påmønstrer vi en moderne lystyacht i fire dage og sejler ud det græske øhav til Poros, Moní og Aegina, inden vi andurver Athen.
På denne tur får du en unik sejladsoplevelse i det græske øhav og undervisning i praktisk sejlads på netop dit niveau og nogle magiske dage på Hydra med fantastiske vandreture.

På Hydra indkvarteres du og din vandregruppe på et charmerende guesthouse. Din vandreguide tager dig med på nogle fantastiske ruter rundt på øen og giver dig en unik oplevelse af naturen, det græske øhav, solen, roen og stemningen på den fredede ø, Hydra. Efter fire dage på Hydra påmønstrer du en moderne lystyacht, og din skipper vil tage dig med på et ø-hop i det smukke farvand.
På hele turen er du en del af en gruppe på 8 kvinder, som alle har lyst til og mod på en helt særlig oplevelse - og som vil elske en uge med Sejlads & Vandring og et givende og lærende fællesskab med andre kvinder.
Vil du med?
Vandre- og rejseplan
Lørdag:
Du mødes med din rejseleder og dit rejsehold og flyver med en tidlig afgang til Athen fra Billund eller København.
Herfra tager vi en taxabus direkte til Piræus færgehavn, og sejler til Hydra - en tur på ca. 2 timer. En kort gåtur derfra ligger vores guesthouse, hvor vi bliver godt indkvarteret.
Vi spiser på en hyggelig taverna i nærheden og sammen med din vandreguide, afslutter vi dagen med en lille byvandring.
Søndag:
Efter morgenmaden pakker vi turtasken og tager vores første vandretur op i bjergene til Profitis Ilias klostret. Det er en vandretur i moderat grad ad fortrinsvis gode stier, men med længere stigninger. Distancen er ca. 6 km retur og op til 600 højdemeter. Her får vi for alvor udsigt over den saroniske bugt og den bjergtagende natur. Hydra har et malerisk landskab med de smukkeste blomster om foråret og duftende appelsin- og citrontræer i sensommeren.
Resten af dagen nyder vi den cinematiske by og spiser på en hyggelig taverna.
Mandag:
Din guide er klar til at tage dig gennem endnu en naturskøn rute, hvor vi vi kommer lidt længere ud i øens terræn. Turen starter i vandtaxi ud til det østlige Zorva fyrtårn. Herfra går vi ca. 18 km. og ca. 450 højdemeter gennem det storslåede terræn, hvor sværhedsgraden er moderat og tempoet tilpasses, så alle kan være med. På vejen ser vi igen nogle af de mange klostre på øen. Vi passerer gedefarme, vilde gladiolus og den imponerende kystlinje.
Tirsdag:
Vi pakker turtasken igen og skal denne gang mod vest - en rute på ca. 12 km og op til 350 højdemeter. Det første stykke følger vi kystlinjen forbi de smukke strande og derefter mod bjergene til den byzantinske by, Episkopi. Det bliver den mest krævende tur, men stadig moderat sværhedsgrad. Fra Episkopi går vi videre gennem det imponerende landskab mod det smukke, gule Bisti kloster nær øens vestligste bugt, hvor vi holder en velfortjent pause. Herfra kan du vælge at gå 12 km retur eller tage en vandtaxa tilbage.

Sejlads- og rejseplan
Onsdag:
Efter morgenmad pakker vi bagagen og sejler med vandtaxi om i bugten, hvor vi påmønstrer båden. Når indkvarteringen er på plads, og vi har gennemgået sikkerhedsprocedurer, sejler vi til Poros og øver os i at kaste anker i en stille bugt. Her bliver der også mulighed for at bade og snorkle.
Torsdag:
Vi øver os i sejlføring og sætter kurs mod Aegina. Her kaster vi atter anker i en dejlig bugt, hvor vi kan bade og snorkle og gå i land og udforske lidt af øen.
Fredag:
Vi sætter kurs mod Athen og øver os i at manøvrere, at holde en kurs, læse vejret på vandet og trimme sejl. Efter en dejlig sejldag ankommer vi til Alimos Marina, hvor vi skal afslutte turen med en god middag ombord.
Lørdag:
Efter morgenmad og pakning, afmønstrer vi båden og sætter kurs mod lufthavnen og flyver mod Danmark.
Bæmærk at ændringer i programmet kan forekomme. Vi sejler og vandrer i naturen, og derfor kan vejret være årsag til ændringer i programmet.
Pris og tilmelding
13.800, - kr.
Betales i 3 rater.
Rate 1: 3.000,- kr.
(betales senest 14 dage efter tilmelding)
Prisen for en uge i det græske ø-hav er inklusiv:
-
undervisning i praktisk sejlads ombord på båden
-
indkvartering på båden i 3 døgn
-
fuld forplejning ombord på båden
-
3 vandreruter med guide på Hydra - se rejseplan.
-
crew-shirt med dit navn
-
4 overnatninger i delt dobbeltværelse i guesthouse på Hydra inkl. morgenmad
-
håndklæde og sengelinned på båden og i guesthouse på Hydra
-
fælles transport fra Athen lufthavn til Piræus færgehavn
-
færgebillet ml. Piræus og Hydra
-
vandtaxa på Hydra
-
rejseservice - bl.a. hjælp til booking af flybillet, svar på dine spørgsmål, online besætningsmøde forud for rejsen mm.
Prisen er eksklusiv:
-
flybillet t/r fra Billund/København til Athen, prisniveau ca. 2000,- kr. afhængig af afgang og bookingtidspunkt.
Når du tilmelder dig, får du en anbefalet afgang, der passer med programmet. -
frokost og aftensmad i tre dage på Hydra
-
forplejning på ud- og hjemrejsen
-
drikkepenge
-
Evt. leje af redningsvest, 200,- kr.
Har du lyst til at komme med på Sejlads & Vandring, så tilmeld dig ved at udfylde formularen herunder.
Når formularen er modtaget, får du et velkomstbrev med yderligere oplysninger om anbefalede flyafgange, betaling og en dato for et fælles online besætningsmøde forud for turen.
Vi glæder os til at rejse med dig!
Om vandring på Hydra

Vandring på Hydra er en storslået oplevelse. Du kommer godt rundt på øen gennem 3 ruter. Din guide vil vise dig det smukke landskab og fantastiske udsigter over den saroniske bugt. Vi passerer fine klostre i bjergene, gedeflokke og landskildpadder og nyder pinjeskovens friske duft. Vandreruterne er meget varierede fra fine labyrintiske gader og trapper i byen til kyststier og trampestier i skov og bjerge. Ruterne er tilrettelagt sådan, at alle med et almindeligt godt helbred kan deltage. Enkelte steder bliver vi udfordret, men sikkerheden er altid i top på turen, og vi kan meget mere, end vi selv tror. Vi skal nyde turen undervejs og gøre stop til både at drikke og spise frokost. Musklerne og fødderne bliver helt sikkert ømme, men med højt humør og smukke naturoplevelser kommer du igennem et helt fantastisk landskab, der er alle anstrengelserne værd.
Vandreruterne på
Hydra
Rute 1:
Hydra havn til Profitis Ilias klostret og retur
Sværhedsgrad: Moderat. Gode stier med længere stigninger.
ca. 6 km retur og op til 600 højdemeter.

Rute 2:
Vandtaxa fra Hydra havn til Ledeza bugten og derfra gå til Zorva fyret og retur til Hydra havn.
Sværhedsgrad: Moderat. Gode naturstier med mindre stigninger.
ca. 18 km retur og op til 450 højdemeter.

Rute 3:
Hydra havn til Bisti klostret mod vest. Herfra kan du vælge om du vil gå retur eller med vandtaxa til Hydra havn.
Sværhedsgrad: Moderat. Gode naturstier med mindre stigninger.
ca. 12 km (24 retur) og op til 350 højdemeter.

Din vandreguide
Lisbeth Moseholm

Jeg hedder Lisbeth Moseholm, og jeg skal være din vandreguide på denne tur. Hydra er magisk og har en storslået natur, som jeg elsker højt, og jeg glæder mig til at få dig med på nogle fantastiske vandre oplevelser og vise dig nogle bjergtagende udsigter. Ud over at være vandreguide på denne tur, arbejder jeg til daglig som yogalærer i København. Derfor vil jeg også tilbyde dig afspænding og udstrækning efter en god lang vandretur på Hydra. Jeg glæder mig til at få dig med på en fantastisk rejse.
Sådan bor du på Hydra

Når vi ankommer til Hydra, bliver du indkvarteret på Hotel Angelica. Du kommer til at bo godt, hyggeligt og tæt på den charmerende havn. Du bor med din faste makker på delt dobbeltværelse på Angelica Traditional Boutique Hotel. I har eget bad og toilet og en overdådig morgenbuffet bliver serveret i den hyggelige gårdhave. Der er sengetøj og håndklæder til jer på værelset. Billederne herover er fra Hydra og Angelica Traditional Boutique Hotel. (Ændringer kan forekomme).
Din skipper og instruktør ombord
Susan Sørensen

Jeg hedder Susan Sørensen, og jeg har sejlet hele livet. Faktisk er jeg født på dækket af en ombygget fiskekutter, som min far satte sejl på. Han insisterede på at slæbe min højgravide mor med på vandet på terminsdagen. Så en varm julidag i 1972, mens min mor sad på dækket og nød solen og havde et øje på min halvanden år gammel bror, der legede i en sandkasse, der om sommeren var fyldt med vand, kom jeg til verden på dækket af den sejlende kutter med skipper-far som fødselshjælper. Siden har jeg sejlet både tursejlads og kapsejlads i mange forskellige bådtyper, og i de senere år er jeg blevet bidt af at være sejlerinstruktør og underviser i teoretisk duelighed. Jeg er i øvrigt også uddannet lærer og har undervist unge og voksne i rigtig mange år. Jeg elsker at sejle! Og jeg elsker at dele ud af min viden og glæden ved at sejle. Derfor arrangerer jeg sommertogter og kurser, så du bliver klædt på og får mod til at taget roret i egen hånd og sejle ud - måske i din egen båd. Min ambition er at se flere duelige kvinder sætte sejl, stå ved roret og tage skipperrollen på sig. Det giver mig den ultimative følelse af frihed at slippe fortøjningerne og mestre at stævne ud og komme sikkert frem til en ny og spændende destination. Den glæde vil jeg gerne give dig mulighed for at opleve.
Båden vi sejler i
_jfif.jpg)
Vi skal sejle i en moderne lystyacht på ca 50 fod med op til fem dobbeltkahytter og toiletter. Der er klædeskabe til vores tøj og god plads i salonen. I kabyssen er der køleskab, komfur og ovn og alt, hvad vi skal bruge af udstyr og cockpittet rummer god plads til alle. Båden har også en bimini, en gummibåd og en dejlig badeplatform agter, så det er nemt at komme i vandet, når vi bader. Langt de fleste tilmelder sig alene og vi er derfor oftest alle nye ansigter for hinanden, når vi påmønstrer, men vi kommer meget hurtigt til at lære hinanden godt at kende. Dels gennem de fælles opgaver, vi har ombord, og dels fordi du deler kahyt med en af de øvrige besætningsmedlemmer. Vi har hver en kabysvagt, en rengøringsvagt og selvfølgelig opgaver, når vi sejler båden. Du får på den måde et godt indblik i livet ombord på en båd og vil opleve et unikt fællesskab, som giver os nogle enestående oplevelser. Billederne ovenover giver dig et indtryk af den båd, vi sædvenligvis sejler i.
Hydra
En fredet ø i det græske hav

"Hydra er som en magnet på min kompasnål." Midt i den saroniske bugt ligger den lille græske ø Hydra - eller Idra, som grækerne siger. Her bor ca. 3000 mennesker på den bilfrie ø. Det er som at spole tiden mange år tilbage at anduve Hydra, som tusindevis af søfarende før os har gjort det. Man kommer sejlende med færge til Hydra. Ved første øjekast, ligner øen en enorm naturperle midt i bugten med sine storslåede kystlinjer og smukke bjergformationer. I kikkerten aner vi byen i kløften mellem to bjergtinder. I tidernes morgen var Hydra bemandet ved de store kanoner, der stikker ud af borgvæggen, og som er det første, der møder os ved anduvningen. Nu symboliserer kanonerne mere en velkomstsalut, når vi passerer molehullet, hvor den lille fiskehavn åbenbarer sig. Nok er havnen lille, men her er liv og leben. Her ankommer store moderne lystyachts og er en slående kontrast til gamle græske fiskejoller med dagens fangst. Hurtigfærgerne sætter turister af og øens forsyningsskib ligger også til midt i det hele med dagens varer, der straks læses på muldyr, som bærer forsyninger rundt på den bilfrie ø. På kajen er der butikker og tavernaer, og det er ikke usædvanligt at se et filmset eller et modehus fotografere smukke modeller på dækket af de flotte skibe. Her er som at træde ind i en filmkulisse med al sit liv og autencitet. For det er sådan, det er på Hydra - her et det ikke opsat, det ER sådan. Her lever moderne turisme og den græske hverdag side om side, og alle nyder hinandens selskab. Og som grækerne selv siger: "Hydra er grækernes ø, men I er meget velkomne" Kun et skridt ind i den nærmeste sidegade sænker roen sig, og duften af citrontræer kommer os i møde. Og fortsætter vi op eller rundt om bjerget, mærker vi for alvor, hvorfor man i tidernes morgen byggede 8 klostre på Hydra. Ro, nærvær og utrolige udsigter er, hvad der møder os. Naturen er gavmild, barsk og storslået, og det er svært ikke at føle sig overvældet, taknemmelig og ydmyg. Er du til yoga, er det magisk at starte morgensessionen på en klippehylde og se solen stige op ad havet. Naturoplevelserne er intet mindre end storslået, og når du vandrer øen rundt, bliver du både udfordret på fysikken og belønnet med fantastiske udsigter. Og så er der jo den græske kultur med dans, sang og musik, som løfter enhver stemning og bringer glæde og smil frem. Befolkningen på Hydra er yderst imødekommende, og vores samarbejde med de lokale øboer er gensidigt givende og en vigtig værdi for os, når vi kommer som gæst til deres skønne ø. Vi har besøgt Hydra mange gange efterhånden. Øen er som en magnet på kompasnålen. Vi elsker dette magiske sted, og vi glæder os til at til at dele oplevelser på Hydra med dig.

