top of page

Vi sætter kurs mod

Thailand 2024

Endnu en kæmpe drøm tager form, når Sejler Med Kvinder sætter sejl i landet med de 1000 øer.

Vi har glædet os meget til at præsentere denne tur, hvor vi skal sejle fra Phuket til Andamanhavet, Phang Nga Bay, Krabi og de berømte Phi Phi øer. 

Denne rejse er endnu et sandt eventyr, hvor vi skal sejle til tropiske bugter med strande så hvide, at vi ikke kan forstå det. Vi skal snorkle og dykke på et af verdens bedste dykkerspots på Similan-øerne. Vi skal kaste anker i det glasklare vand hos Moken-folket på øen Surin og købe af deres kunsthåndværk. Vi skal betages af de enorme klippeformationer, der spejler sig i det smaragdgrønne vand i Phang Nga bugten, hvor James Bond øen ligger. Og vi skal nyde livet på vandet, fællesskabet ombord og lære en masse om at sejle.

Kort sagt, vi skal ud på en rejse, der er ud over det sædvanlige.

Vi bor de første 3 døgn på Beach Resort på Phuket og sejler i 14 dage.

Vi rejser tirsdag den 22. oktober til søndag den 10. november 2024 (19 dage inkl. 2 rejsedage).

Turen er som altid for både nye og øvede sejlerinder, der har lyst og mod på en helt særlig oplevelse - og som vil elske både sol, sejlads, naturen, livet under overfladen og et givende og lærende fællesskab med andre kvinder.

Vi bliver 1 instruktør og 8 gaster - alle kvinder - på en stor sejlbåd med 5 kahytter. Her bor vi ombord på båden og alle indgår som en del af besætningen.

Vi glæder os til at dele en enestående oplevelse med dig.

Vil du med?

Åben for tilmelding

5 pladser tilbage

bottom of page