Sejlads- og rejseplan for
Lefkas og den Ioniske Bugt
Vi sejler fra Lefkas og ud i Den Ioniske Bugt mellem øerne Meganisi, Ithaka, Kefalonia og Zakynthos.
Fredag:
Vi flyver fra Billund kl. 15.55 eller Aarhus kl. 15.15 direkte til Preveza med ankomst ca. kl. 20.30
Ved tilmelding får du tilsendt flytider og anbefalinger til booking.
Når vi ankommer til Lefkas Marina indkvarteres vi den første nat på hotel.
Lørdag:
Kl. 8.30-9.30: Morgenmad.
Kl. 10.00 - 12.00: Sikkerhedsprocedurer og klargøring.
Du og den øvrige besætning nyder eftermiddagen i Lefkas, mens skipper tjekker ind på båden og gør den søklar.
Vi indkvarteres på båden om eftermiddagen, og vi forventer at kunne sejle ud omkring kl 17.00.
Turen går til en dejlig ankerbugt ved Meganisi, hvor vi øver os i at lægge anker, bader og snorkler.
Vi er på skift i kabysvagt to og to sammen. Kabysholdet laver morgenmad og aftensmad til den øvrige besætning. Under morgenmaden smøger vi selv madpakker, som vi spiser under sejladsen.
Kabysholdet står klar med aftensmad, når ankeret ligger godt og de har fået en velfortjent dukkert.
Søndag:
Morgenmad og sejladsplanlægning kl. 7.
Derefter tager vi ankeret og sætter kurs mod Ithaki. Vi har fokus på sejlføring, sejltrim og øver os i at læse vejret på vandet. Vi finder endnu en fantastisk bugt, bader og nyder det klare vand.
Kabysholdet står klar med aftensmad, når ankeret ligger godt og de har fået en velfortjent dukkert.
Mandag:
Vi tager ankeret tidligt og sejler solen i møde. Det bliver en længere sejlads, hvor dagens mål er Zakynthos - det græske svar på Caribien - hvor bugterne er utrolig smukke og havskildpadderne holder til.
Vi øver fortsat sejlføring og bådhåndtering og bliver efterhånden bedre og bedre til at kommunikere som en besætning.
Kabysholdet står klar med aftensmad, når ankeret ligger godt og de har fået en velfortjent dukkert.
Tirsdag:
Vi bliver omkring Zakynthos og smider ankeret i endnu en af de smukke bugter.
Ankertillægninger er ofte med landliner eller støtteanker, så nogle af os arbejder på ankerspillet, en skipperinde står ved roret, nogle er i gummibåden med landliner og andre står klar til at modtage tovet og fiksere båden. Det er en fornøjelse, når vi arbejder som et team og vi ender med at ligge trygt og godt i en smuk bugt.
Vi lukker kabyssen og går på Taverna
Onsdag:
Morgenmad og sejladsplanlægning kl. 7.
Kursen sættes mod Kefalonia - et godt stræk mod nord og forhåbentlig med god vind, så vi virkelig kan mærke båden og håndtere sejl.
Kabysholdet står klar med aftensmad, når ankeret ligger godt og de har fået en velfortjent dukkert.
Torsdag:
Vi tager atter ankeret før solopgang og nyder morgenkaffen imens. Vi holder en pause og smider ankeret sidst på formiddagen. Over middag sætter vi atter kursen mod nord og lægger ankeret for natten i en lævendt bugt nær Lefkas.
Kabysholdet står klar med aftensmad, når ankeret ligger godt og de har fået en velfortjent dukkert.
Fredag:
Morgenmad og sejladsplanlægning kl. 7.
Vi nyder morgenen og tager os god tid til en sidste badetur i det klare vand, inden vi sidst på formiddagen skal retur mod Lefkas Marina og runde turen af.
Smørselv sandwich inden afmønstring.
Ca. kl. 18.30 afmønstring og afgang mod lufthavnen. Vi flyver mod Billund kl. 21.10 og mod Aarhus kl. 21.35 med ankomst hhv. kl. 23.35 og kl. 23.50.
Bemærk: En sejler laver en plan A, men har altid en plan B og C - primært pga. vejret. Derfor kan der meget let komme ændringer til programmet. Det har hidtil aldrig betydet noget for oplevelsen, hvilken vej vi sejler mellem øerne. Derimod har vi altid haft en unik, storslået og fantastiske oplevelse i den ioniske bugt.