top of page

Rejseplan for
Sejlads & Vandring
Hold 1
4.-11. maj 2024

Hold 1: Sejlads & Vandring

Lørdag:

Du mødes med din instruktør og dit rejsehold og flyver til Athen enten fra Billund eller København.

Afgang fra Billund lufthavn kl. 06.15 med ankomst 11.55

Afgang fra Københavns lufthavn kl. 08.35 med ankomst kl. 12.50

Herefter tager vi en taxabus fra lufthavnen og ankommer til Alimos Marina ca. kl. 15.

 

Her står jeres skipper klar til at få jer godt indkvarteret på båden samt gennemgå sikkerhedsprocedurer med jer. Vi laver noget god mad sammen og lærer hinanden at kende.

Søndag:

Vi sejler mod Aegina og finder en dejlig bugt, hvor vi øver os i at lægge anker. Og så skal vi bade og snorkle. 

Mandag:

Vi øver os i sejlføring og sætter kurs mod Poros og kaster anker i en stille bugt. Her bliver der mulighed for at bade og snorkle eller komme på landgang og gå en tur ind til den charmerende by.

Tirsdag:

Vi sætter sejl og nyder den smukke tur til Hydra. Vi øver os i manøvre, at holde en kurs, læse vejret på vandet og trimme sejl. På Hydra skal vi endnu engang lægge anker, nyde det turkisgrønne vand og bade.

Vi pakker sejlertasken og afslutter sejlturen med en dejlig middag ombord.

Onsdag:

Efter morgenmaden er der afmønstring og vi bliver hentet af en vandtaxi, der efter en kort sejltur, sætter jer af i Hydra by. Vi bliver modtaget af vores vandreinstruktør, Anne, som sørger for, at vi bliver godt indkvarteret i det charmerende guesthouse.

Vi pakker turtasken og tager vores første vandretur op i bjergene til Profitis Ilias klostret. Det er en vandretur i moderat grad ad fortrinsvis gode stier, men med længere stigninger. Distancen er ca. 6 km retur og op til 600 højdemeter. Her får vi for alvor udsigt over den saroniske bugt og den bjergtagende natur. Hydra er et malerisk landskab med de smukkeste blomster om foråret og duftende appelsin- og citrontræer i sensommeren.

Vi spiser aftensmad på en lokal taverna og går hjem med solnedgangen.

Torsdag:

Kl. 9.00 er Anne klar til at guide dig gennem endnu en naturskøn rute, hvor vi vi kommer lidt længere ud i øens terræn. Turen starter i vandtaxi ud til Ledeza bugten, hvorfra vi går til det østlige Zorva fyrtårn. På vejen ser vi igen nogle af de mange klostre på øen. Vi passerer gedefarme, vilde gladiolus og den imponerende kystlinje. Vi går ca. 18 km. og ca. 450 højdemeter gennem det storslåede terræn, hvor sværhedsgraden er moderat og tempoet tilpasses, så alle kan være med. 

Til aften finder vi en taverna og spiser dejlig græsk mad.

Fredag

Kl. 9.00 pakker vi turtasken igen og skal denne gang mod vest - en rute på ca. 12 km og op til 350 højdemeter. Det første stykke følger vi kystlinjen forbi de smukke strande og derefter mod bjergene til den byzantinske by, Episkopi. Derfra går vi videre gennem det imponerende landskab mod det smukke, gule Bisti kloster nær øens vestligste bugt, hvor vi holder en velfortjent pause. Herfra kan du vælge at gå 12 km retur eller tage en vandtaxa hjem igen.

Vi runder selvfølgelig dagen af med et besøg på en skøn græsk taverna.

Lørdag:

Vi skal tidligt op, kl. 6.30 går færgen mod Piræus - en sejltur på ca. 2 timer.

Herefter nyder vi eftermiddagen i Athen centrum og fx en gåtur til Akropolis, inden vi sætter kurs mod lufthavnen og flyver mod Danmark sidst på aftenen. 

bottom of page