top of page

Skipper og instruktør
Mette Jeppesen

Mette_edited.jpg
Her er Mette - en sand søulk, der også har fået sejladsen ind med modermælken. Hun har altid et smil om munden, når hun har rorpinden i hånden - hun elsker livet på vandet. Og så har hun ikke mindre end tre både, så hun er også ferm med værktøj og olieklud. "At sejle er at leve", hvis du spørger Mette.

Mette er 52 år og bor i det sydjyske med sin skønne mand og deres 6 børn og børnebørn, som hun jævnligt lokker med på sejlereventyr.

 
Mettes glæde ved at sejle er gennem årene kommet mange nye sejlere til gode. Hun er instruktør og formand i den lokale klub og bruger al sin fritid på at sejle. Hun er en enestående instruktør. Hun forstår at sætte rammen for et trygt og godt læringsmiljø ombord med sit rolige og positive gemyt. Sikkerheden er altid i orden, når du sejler med Mette og hendes fokus er altid på, at alle skal have en god oplevelse ombord og opleve friheden og glæden ved at sejle.
 
Sejler Med Kvinder har den store glæde at få Mette med som skipper på udvalgte togter og du kan godt glæde dig til nogle enestående oplevelser ombord med Mette.
bottom of page